Skrevt d. 07.12-2022

Motion og stimulering af en Chihuahua

Gå du og overvejer at anskaffe dig en chihuahua som nyt familiemedlem? Eller har du en af slagsen derhjemme og har et behov for at vide lidt mere omkring hvilken form for motion og stimulering der kræves af lige præcis denne race? Det er nemlig ikke givet, at din chihuahua har de samme ønsker og behov som naboens hund af en anden race, da de alle har hver deres personlighed og fysik. For at kunne vide lidt mere om hvad din hund har behov for, er det blandt andet nødvendigt at kende til dens forhistorie, for hvad den oprindeligt er avlet til at skulle arbejde med, er egenskaber som den med stor sandsynlighed har taget med sig til den dag i dag og vil skulle gøres en del af hverdagen. Se med i guiden her og bliv klogere på, hvilket behov for motion og stimulering en chihuahua har brug for og skab de absolut bedste betingelser for din hund, både fysisk og mentalt. 

Chihuahua Motion

Forhistorien for en chihuahua 

En chihuahua er en hund der aldrig har været meget andet end til selskab. Derfor er der ikke de store gener der gives videre fra de tidligere generationer, som eksempelvis evnen og instinktet til jagt, behov for at hyrde byttedyr eller agere vagtsom og udvise en truende adfærd over for fremmede, ligesom at det gør sig gældende for vagthunde. Det har stor betydning at en chihuahua kun har ageret det finde selskab sammen med de ensomme adelige damer på de store slotte og herregårde. For der er her ikke det store behov for motion og det samme gør sig gældende for den mentale træning, I stedet betyder det dog, at din chihuahua gerne vil være helt tæt på dig hele tiden, alle tider af døgnet. Den vil gøre alt hvad den kan for at komme i kontakte og opfylde dine ønsker og behov. Af den selskabelige kløgtige hund, vil du derfor også kunne komme langt med træningen, såfremt den foregår på rette vis og efter hundens behov. 

Kræver meget lidt motion 

Den lille hund er en af verdens mindste og det betyder også at der hverken er en høj vægt eller lange dem at give af, når der skal motioneres. En chihuahua kan sagtens nyde at gå ture i det fri og i nabolaget, så længe at det sker i en fart der ikke er for høj eller intens, at der er plads til en masse pauser og mest af alt at det kun er en aktivitet der foregår i korte intervaller. En hund som en chihuahua er også en af de hunde der ofte ses på armen af deres ejer og det er da også af en god mening, for at give hundens en pause fra de fysiske forhold og kan være nødvendigt hvis ikke du syntes du er færdig med at være i det fri endnu. Hvis du leder efter en hund der ikke stiller de store krav til lange daglige gåture eller intense fysiske aktiviteter, så kan det være at en chihuahua er det helt rette valg for dig. 

Pas på det kolde vejr 

En lille hund skal generelt bruge en masse energi for at kunne holde varmen, særligt hvis ikke det er pelsen der er allermest af på kroppen. Energi skal der også til for at bevæge sig og motionere. Jo koldere og mere blæsende det er i vejret, eller ganske enkelt blot jo koldere hunden bliver, jo mindre fysisk motion kan den holde til inden den bliver træt. I forlængelse med snakken om gåture med en chihuahua, så skal det derfor tages i betragtning, at der kan være tale om endnu kortere fysiske gåture når det er koldt, blæsende og regnfuldt. 

Stimulering Chihuahua

En chihuahua er kvik

Det er ikke dens intelligens der fejler noget hos den lille hund af en chihuahua. Her er der tale om en hund der lyn hurtigt regner mønstrene ud og finder frem til en løsning for den opgave den måtte stå overfor. En udfordring der også nogle gange bliver løst på en lidt kreativ måde, hvis det er det der kræves for at komme i mål eller for at få den opmærksomhed som den selv syntes den fortjener. En chihuahua er altså kvik og det er nogle af de egenskaber du kan gøre brug af når det kommer til motion og stimulering. Det er slet ikke svært at lære en chihuahua en masse kunstner og seje tricks, så det er bare at komme i gang med det samme. Her vil du også gøre en god indsats for at aktivere hunden mentalt, så den har lettere ved at falde til ro. 

Forslag til alene hjemme 

En chihuahua er en hund der er skabt til at være selskabshund. At være alene hjemme og væk fra sine mennesker, er derfor noget den for alt i verden ønsker at undgå. Bliver det alligevel en nødvendighed at lade hunden blive hjemme, så skal du først og fremmest have trænet dette tilstrækkeligt forinden og meget gerne allerede fra en meget tidlig alder. Når din chihuahua skal være alene hjemmet, i kortere eller længere tid, så er det en god idé at sørge for at den er vel stimuleret. Den skal gerne have brugt så meget fysisk energi som muligt og samtidig have brugt sanserne. Dernæst kan du med fordel sørge for at der er aktiviteter tilgængelige til hunden indtil du igen kommer hjem hvor den kan holde dig med selskab. 

Forslag til aktivering når hunden skal være alene hjemme: 

  • Spred foderet ud på gulvet 
  • Sørg for at yndlings legetøjet ligger fremme 
  • Køb aktiveringslegetøj som findes interessant 
  • Find de lækreste rå kødben